ANVENDELSE

ANVENDELSE I PRAKSIS

MentaliseringsProgrammet går i dybden med viden om mentalisering samt implementering og træning i praksis som en vej til at øge trivsel, mental sundhed og relationskompetence. Ikke kun for den enkelte, men også med fokus på at understøtte udvikling af mentaliserende fællesskaber – både i børnegrupper, i medarbejdergrupper, og mellem fagpersoner og deres målgrupper, eller i privatlivet med familie og venner.

HVORFOR ER MENTALISERING VIGITGT I ARBEJDET MED MENNESKER ?
MentaliseringsProgrammet kan anvendes i trivselsarbejde og mentalt sundhedsfremmende indsatser i mange forskellige sammenhænge. Mentalisering styrker betingelserne for andre menneskers udvikling gennem opbygning af almenmenneskelige ressourcer, som er en forudsætning for både læring og trivsel.

Vi betragter mentalisering som en grundlæggende måde at være sammen på – et værdisæt mere end en metode. Det vigtige er, at udviklingen af mentalisering sker i relationen mellem mennesker – når den professionelle vedvarende agerer venligt, nysgerrigt og tålmodigt både overfor barnet/borgeren og overfor sig selv. Derfor kan MentaliseringsProgrammet anvendes indenfor et bredt spektrum af målgrupper med forskellige pædagogiske udfordringer og i almene udviklings- og trivselsopgaver.

MentaliseringsProgrammet er et kompetenceudviklingsforløb, der har til formål at styrke fagpersoners fokus på mentalisering i deres arbejde med andre.

Målet er at styrke mentalisering

indirekte, når målgruppen bliver mødt af mentaliserende fagpersoner
direkte ved at målgruppen får viden og redskaber til at arbejde med tanker, følelser, hjernen og fællesskaber.

Programmet lægger vægt på, at man

er bevidst om og træner sin egen mentalisering
giver den bedste mentaliseringsstøtte til individer i målgruppen
kan tilrettelægge sit arbejde, så rammer og strukturer støtter udviklingen af et mentaliserende fællesskab.

MENTALISERING FREMMER TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED

FOR DIG, SOM FAGPERSON
MentaliseringsProgrammet anvendes i trivselsarbejde og mentalt sundhedsfremmende indsatser blandt forskellige målgrupper. Erfaringer har vist, at programmets elementer og hverdagssproget er let at anvende og giver et fælles udgangspunkt og - sprog mellem børn, unge og voksne, men også mellem forskellige fagprofessionelle. Det gælder på normalområdet, fx i daginstitutioner og på ungdomsuddannelser, men også for målgrupper med særlige behov, fx på sikrede institutioner, anbringelsessteder og specialskoler/efterskoler. Derfor kan MentaliseringsProgrammet anvendes indenfor et bredt spektrum af målgrupper med forskellige pædagogiske udfordringer og almene udviklings- og trivselsopgaver.

Når man som fagperson arbejder med andre mennesker, er det vigtigt, at man medtænker sig selv og stiller sig til rådighed i de processer, der skal fremme mentalisering, fordi mentalisering avler mentalisering. Det er faktisk forudsætningen for at understøtte andres udvikling, at man selv har en god mentaliseringsevne, for det er svært at lære andre noget, man ikke selv kan eller gør. Vejen til at udvikle andres mentalisering foregår først og fremmest ved at man selv er mentaliserende i samspillet, fordi vi lærer at fornemme og regulere os selv gennem relationer med andre. Ved selv at være rollemodeller og danne gode relationer til dem, vi arbejder med, kan vi fremme mentaliserende miljøer. Derfor er udviklingen af en relationskompetent tilgang en central del af at arbejde mentaliserende med andre mennesker. Det er er altså en måde at være sammen på - mentaliseringsevnen fremmes ikke meget, hvis vi forestiller os at sætte det på skemaet tirsdag og torsdag, eller vi tror, at vi kan afvikle et forløb i skolens årlige trivselsuge.

FOR DIG, SOM PRIVATPERSON
Fordi mentalisering er vigtigt for alle mennesker, kan programmet også anvendes af dig, som bare har lyst til at blive klogere på dig selv og dine omgivelser.

Vi kan alle sammen øve os i at blive bedre til at forstå og håndtere udfordringer ved at træne vores evne til at mentalisere. Og det er forudsætningen for at understøtte andre, fx vores børn, at man selv har en god mentaliseringsevne. Derfor er det en god idé, at du som forælder, også selv øver dig. Derfor er det en god ide, at du også selv øver dig. Du kan arbejde med programmets elementer og vælge det, der passer til dig. Du kan her på siden læse om mentalisering.

ERFARING MED FAGGRUPPER

MentaliseringsProgrammet kan anvendes af meget forskellige faggrupper, der kan have glæde af en mentaliseringsbaseret tilgang i deres arbejde med trivsel og sundhedsfremme hos børn, unge og voksne. Det gælder både i institutioner, på skoler og på arbejdspladser.

Nedenfor er en række eksempler på faggrupper, som MentaliseringsProgrammet henvender sig til. Og som vi har erfaring med at formidle mentaliseringsbaserede indsatser til.

Sundhedsplejersker

Udfordringer
Sundhedsplejersker er en vigtig kontakt for nybagte forældre. De skal være opmærksomme på alle signaler, som kan være tegn på mistrivsel i familierne, og de skal kunne vejlede relevant med blik for hele familiens trivsel.
Ofte er det også sundhedsplejerskerne som taler med forældre og børn om bekymringer og svære følelser. Det at blive forælder er for mange præget af stor usikkerhed, og mentaliseringsevnen kan være udfordret af manglende søvn og mange bekymringer.
Sundhedsplejerskerne har også samtaler med skolebørn på faste klassetrin, hvor de skal kunne tale med børnene om alt fra krop, overvægt og seksualitet til generel trivsel og kammeratskab i klassen.

Hvad kan MentaliseringsProgrammet
Programmets enkle sprog giver et redskab til at tale om det, som er svært: tanker og følelser – både i forhold til børn og voksne. Programmet er et pædagogisk værktøj, som supplerer den sundhedsfaglige tilgang.

Daginstitutioner

Udfordringer
Pædagogisk personale i daginstitutioner har en vigtig opgave, fordi de er sammen med børn, som endnu ikke selv kan mentalisere. Det betyder, at pædagogerne har et særligt ansvar for at agere mentaliserende i samværet med børnene, for at understøtte børnenes udvikling af evnen til mentalisering. Pædagogerne er rollemodeller, som børnene kan spejle sig i, og de hjælper børnene med at skelne mellem egne og andres følelser og behov, og at udvikle sociale kompetencer.

Grundskoler

Udfordringer
Inklusionsdagsordenen giver skolerne store pædagogiske opgaver og lærerne skal kunne agere mentaliserende overfor alle børn. Derudover oplever et stigende antal børn mistrivsel og kan have behov for periodevis ekstra hjælp og støtte.I klasser med store udfordringer skal de almindelige konflikter og uenigheder stadig tackles, samtidig med at der skabes de bedste forudsætninger for læring. De gode fællesskaber skal understøttes for at øge trivslen, og der skal etableres et godt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem.

Hvad kan MentaliseringsProgrammet
På grundskoler og i fritidsordninger kan programmet sættes på skoleskemaet for at give eleverne viden om hjernen, tanker og følelser, samt gode fællesskaber. Programmet understøtter trivsel og mentaliserende samvær mellem lærer og elever, blandt elever og på alle klassetrin. Programmet er praksisnært og let at anvende i en travl hverdag. Programmet kan, hvis det introduceres til forældre og skolens øvrige samarbejdspartnere, gøres til et fælles sprog, så alle trækker på samme viden og praksis.

Ungdomsuddannelser

Udfordringer
Rekord mange unge på ungdomsuddannelserne mistrives og er stressede. De unge er usikre og pressede af behovet for at leve op til faglige forventninger, og også af at skulle præstere på livets andre områder, fx i sociale sammenhænge og på sociale medier. Mange unge oplever ikke at have redskaber til at navigere i presset, og det får omkostninger for deres trivsel og læringsmuligheder. Nogle ungdomsuddannelser er desuden præget af et stort frafald. Lærerne på ungdomsuddannelserne får derfor en række nye opgaver i forhold til at understøtte elevernes trivsel og fastholdelse, som rækker udover deres faglige uddannelsesbaggrunde.

Hvad kan MentaliseringsProgrammet
MentaliseringsProgrammets værktøjer understøtter unges forståelse af sig selv og hinanden, der gør det nemmere at håndtere pres, svære følelser og bekymringer. Programmet giver de unge redskaber til at tackle deres usikkerhed samt at understøtte handlekraft, motivation og fælles samhørighed. Programmet understøtter lærernes forståelse af de mekanismer, der ligger bag unges mistrivsel. De får derudover redskaber, der kan anvendes i individuelle samtaler, og til at understøtte klassetrivsel og -fællesskaber.

Specialskoler, specialefterskoler og bosteder

Udfordringer
For mange anbragte børn og unge, og børn og unge med diagnoser, er mentaliseringsevnen meget udfordret. De har derfor stort behov for at træne egen mentaliseringsevne, både for at få en bedre selvforståelse og for at styrke deres sociale kompetencer, deres muligheder for at danne venskaber og løse konflikter.

Hvad kan MentaliseringsProgrammet
Når børn og unge er særligt udfordrede på evnen til at mentalisere, fordrer det, at de voksne omkring dem er ekstra mentaliserende. Det er gennem de voksnes mentaliserende tilgang at børnenes mentaliseringsevne styrkes. MentaliseringsProgrammet giver fagpersonerne mulighed for at træne deres eget fokus på mentalisering samtidig med at de understøtter børnenes udvikling. Fagpersonerne kan anvende programmets enkle redskaber og letforståelige sprog, som også kan forstås af meget udfordrede børn og unge. På den måde kan programmet bidrage til øget selvforståelse hos udsatte elever og elever med diagnoser, og giver dem et sprog for noget, de ikke tidligere har kunnet italesætte. Programmet kan understøtte og spiller godt sammen med andre specialpædagogiske tilgange.

Sikrede institutioner

Udfordringer
Sikrede institutioner har ofte ansatte med mange forskellige faglige baggrunde – også uden for det pædagogiske felt. Det kendetegner også institutionerne, at der ofte er medarbejdere på deltid og i kortere ansættelser. Derudover er de unge på institutionerne i kortere perioder, ofte helt ned til et par uger, og det giver udfordringer i forhold til at opbygge relationer og at arbejde systematisk med den unges problemer. Dertil befinder de unge sig ofte i en venteposition, hvor de afventer dom eller tiltale, og de er derfor under et massivt mentalt pres.

Hvad kan MentaliseringsProgrammet
Programmet hjælper medarbejderne til også at have fokus på at passe på sig selv og hinanden i en meget hektisk og konfliktfyldt hverdag, hvor magtanvendelser kan være uundgåelige. Programmet giver især et fælles sprog og en forståelse af de unge, som er under stort pres og hvor mange har svigt, anbringelser, dårlige skoleerfaringer, misbrug osv. med i bagagen. Fordi programmet er let tilgængeligt, er indholdet enkelt at anvende fra første færd – også selvom de unge kun er på institutionen i kort tid.

Psykiatri

Udfordringer
Hverdagen for ansatte i psykiatrien er præget af konflikter, uforudsigelighed, og behovet for magtanvendelse i arbejdet med psykiatriske patienter. I et miljø, hvor bølgerne går højt, er det afgørende at bevare evnen til at arbejde konfliktnedtrappende og mentaliserende, og samtidig tage vare på sig selv og kollegaer.

Hvad kan MentaliseringsProgrammet
Programmet kan anvendes af medarbejdere i psykiatrien til at styrke egen mentaliseringsevne, når man er under pres. Et af formålene er, at medarbejderne får mere fokus på at forstå og passe på sig selv og hinanden, og ikke alene fokuserer på at hjælpe patienterne. Derfor har specialinstruktører/erfarne medarbejdere en særlig støttende funktion overfor især nye kollegaer med mindre erfaring. Samtidig er god medarbejder-mentalisering særlig vigtig, når man arbejder med psykiatriske patienter og patienter, som har ringe mentaliseringsevne. MentaliseringsProgrammet er et supplement, der kan anvendes sideløbende med eksisterende indsatser og behandling.

"Vi arbejder meget med mentalisering i forvejen, men det fælles sprog og nogle af modellerne vil hjælpe hele personalet til at blive bedre til at sætte vores borgere i (gang med) mentalisering"

Uddannelsesvejledning og jobcentre

Udfordringer
I vejledning af unge og voksne udenfor job eller uddannelse, skal den professionelle både etablere en relation til borgeren, baseret på en forståelse af deres individuelle problemstillinger, og samtidig iværksætte passende tiltag til at få borgeren i job eller uddannelse. Det kræver både mentaliserings- og balancekunst at opbygge og bevare en tillidsbaseret relation og sætte passende krav og skub i gang. Mange ledige er udfordret på deres evne til at mentalisere og har behov for hjælp til afklaring og perspektiv på deres liv og udfordringer. Målgruppen i job- og uddannelsesafklaring er ofte udsatte borgere og borgere med diagnoser, som er udfordret på deres mentaliseringsevne, og det stiller særlige krav til medarbejderne. Jo bedre mentaliseringsevne hos medarbejderne, jo bedre vil de kunne understøtte borgerens mentalisering og hjælpe borgeren i et afklarings- og vejledningsforløb. Det kan være udfordrende for særligt borgere med autisme og borderline diagnoser.

Hvad kan MentaliseringsProgrammet
Mentalisering er et vigtigt element i afklaringen, der kan hjælpe den unge/borgeren på vej videre. Dels når medarbejderen selv agerer mentaliserende i samspillet, og dels når medarbejderen introducerer den unge til viden og redskaber fra programmet i samspil med eksisterende tilgange og metoder. Medarbejdere kan anvende MentaliseringsProgrammet til at hjælpe borgernes mentaliseringsevne på vej og give en forståelse af de forhindringer den unge eller borgeren oplever. Programmets hverdagssprog er let forståeligt for målgruppen og redskaberne er enkle at anvende.

Arbejdsmiljø og arbejdsfællesskaber

Udfordringer
Stress og travlhed på arbejdspladser påvirker både arbejdsmiljøet, fællesskaberne og den enkeltes trivsel. Når vi er under pres, nedsættes vores evne til at mentalisere og vi bliver dårligere til at mærke os selv og forstå vores kollegaer. Det kan skabe problemer i samarbejdsrelationerne, dårlig kommunikation og mistrivsel, hvis det står på gennem længere tid.
Nogle jobtyper er karakteriseret ved netop et højt niveau af pres. Der kan være mange deadlines, intense præstationsopgaver, at håndtere mange bolde i luften, og samtidig bevare overblikket og træffe hurtige beslutninger. I disse jobtyper er det særligt vigtigt at kunne mentalisere for at bevare sin trivsel og ikke blive presset til kanten af sine ressourcer.

Mange medarbejdere i kommuner er frontpersonale og første kontaktpunkt til syge og udsatte borgere. Det sætter krav til medarbejderne om både at hjælpe borgerne og samtidig også at passe på sig selv. Det kan have utilsigtede omkostninger for medarbejdernes trivsel, hvis ikke ledelsen sætter fokus på gode arbejdsfællesskaber og medarbejdertrivsel. Det slider at arbejde med syge og udsatte, da vi let smittes af hinandens følelser – også selvom vi er professionelle. Risikoen er, at det kan tære på vores empati og man kan blive relationsudmattet.

Disse forhold er mange offentlige og private arbejdsgivere opmærksomme på, og man kan understøtte medarbejdernes mentale sundhed og øge deres trivsel ved at arbejde med elementer fra MentaliseringsProgrammet.

"Fokus på mentalisering giver klart nyt afsæt for samarbejdet"
medarbejder i Guldborgsund Kommune

Hvad kan MentaliseringsProgrammet
MentaliseringsProgrammet kan anvendes som bred indsats på tværs af sektorer. Programmet kan både anvendes af medarbejderne i deres arbejde med borgerne og også af medarbejderne i forhold til dem selv, dvs. at de både er anvendere og formidlere af programmet. Ved at implementere programmet på hele arbejdspladsen, sikres det også, at der sættes fokus på den sociale mentalisering på arbejdspladsen og derved undgås, at trivsel gøres til et individuelt anliggende, som den enkelte medarbejder er ansvarlig for.

At bruge programmet som tværgående indsats er fordelagtigt for både offentlige og private arbejdspladser, da

det kræver få ressourcer at implementere
det er et værktøj som nemt kan ses i sammenhæng med andre projekter/indsatser.

Praktiserende læger

Udfordringer
Praktiserende læger er ofte første kontaktpunkt i sundhedssystemet og møder derfor alle slags borgere med alle typer udfordringer. Det stiller naturligvis store krav til deres mentaliseringskompetencer at kunne forstå og hjælpe forskellige befolkningsgrupper med vidtspændende problemstillinger. Det kan være alt fra at kunne se bag patientens adfærd og fx overveje om patienten har et andet problem end det, de selv præsenterer, til at fungere som første led i diagnosticeringen af patienter med angst, stress og depression. Og lægerne skal kunne føre samtaler om det, som er svært og som patienten måske ikke er god til at tale om.

Hvad kan MentaliseringsProgrammet
For praktiserende læger har MentaliseringsProgrammet især to vigtige funktioner. Det hjælper både lægen med at fokusere på mentalisering og derigennem få styrket konsultationerne, og samtidig kan elementer fra programmet inddrages som samtaleværktøj med patienterne. Patienterne kan også lære at anvende elementerne selv, fx til at håndtere bekymringer og begyndende stress.

Foreninger, væresteder mv.

Udfordringer
I mange frivilligorganisationer og ngo’er er der medarbejdere, som brænder for at gøre en forskel for forskellige målgrupper. De frivillige er ofte tilknyttet i kortere perioder, få timer ugentligt og har vidt forskellige faglige baggrunde og erfaringsgrundlag. Foreningerne har ofte et ønske om at give de frivillige ”noget igen” for deres indsats og at klæde dem på til opgaven, så de ikke bliver slidte og udbrændte. Brugerne af væresteder og foreninger befinder sig i svære livssituationer, der kendetegnes ved misbrug, psykisk sygdom, hjemløshed osv. De frivillige står derfor ofte overfor at skulle håndtere konflikter eller have svære samtaler om store problemer.

Hvad kan MentaliseringsProgrammet
Programmet kan hjælpe de frivillige og ansatte til at få øget forståelse for brugernes problemstillinger og reaktionsmønstre, men ikke mindst kan de anvende de enkle redskaber til at passe på sig selv og egne grænser, samt til at tage vare på hinanden og skabe gode arbejdsfællesskaber.

MentaliseringsProgrammet

Mentalisering i praksis som vejen til bedre
trivsel og mental sundhed

Kontakt

Komiteen for Sundhedsoplysning
Classensgade 71, 5
2100 København Ø
Telefon: 35 26 54 00

Politik

Privatlivspolitik