BAGGRUND

mnt_baggrund

MENTALISERINGSPROGRAMMETS
BAGGRUND

MentaliseringsProgrammet er et praksisnært program til fagpersoner, som arbejder med mennesker. MentaliseringsProgrammet blev lanceret i januar 2021 og erstatter Robusthedsprogrammet i Komiteen for Sundhedsoplysning. Robusthedsprogrammet er ophørt i Danmark pr. 1. januar 2021.

Det nye MentaliseringsProgram er teoretisk funderet i psykologi, pædagogik og viden om hjernen, og sætter den praktiske træning af mentalisering i centrum med fokus på det mentaliserende fællesskab, som en forudsætning for trivsel, læring og positivt samvær i alt fra lærings- til arbejdsfællesskaber. Programmet er – ligesom det tidligere Robusthedsprogram – et mentaliseringsbaseret program, men det henter også viden, værktøjer og erfaringer fra pædagogiske-, læringsteoretiske- og nyere psykologiske tilgange.

MentaliseringsProgrammet er udviklet i Komiteen på baggrund af års erfaringer fra kompetenceudviklingskurser og workshops med fagprofessionelle tæt på praksis. Vi har erfaringer fra en lang række faggrupper, fx på børne- og ungeområdet, kommuner og virksomheder, der har sat fokus på trivselsfremme, håndtering af svære situationer og på at øge det gode samarbejde.

Derudover bygger programmet på erfaringer og evalueringer fra afprøvnings- og forskningsprojekter af Robusthedsprogrammet, som Komiteen har deltaget i i perioden fra 2018 og frem. Et udvalg af disse med relevans for MentaliseringsProgrammet er kort beskrevet nedenfor.

FORSKNING

Forsknings- og afprøvningsprojekter af Robusthedsprogrammet under Komiteen for Sundhedsoplysning 2018-2020

FAMILIETRIVSEL
Aktuelt indgår Robusthedsprogrammet som intervention forskningsprogrammet ”The Impact of a Resilience Programme on Early Child Development, 2018-2023, i Center for Forskning og Uddannelse i Almen Praksis på Københavns Universitet.

STYRKELSE AF BØRN OG UNGES MENTALISERINGSEVNE, HANDLEKRAFT OG SOCIALE FÆRDIGHEDER

Det tidligere Robusthedsprogram blev afprøvet i et projekt for anbragte børn på døgninstitutioner – gennemført af Socialstyrelsen. Projektet løb til udgangen af 2020.

OBEAT
Robusthedsprogrammet indgik i 2019-2020 i et feasibility-studie, OBEAT, ved forskningsenheden på Parker Instituttet Frederiksberg Hospital og Hvidovre Hospital. Projektet havde til formål at undersøge, hvorledes programmet kunne bidrage til at reducere og forebygge stress blandt raske gravide kvinder, som en vej til at undgå udvikling af overvægt hos mor og barn.

 

RB_baggrund

LITTERATUR

Her kan du finde inspiration til at læse mere om mentalisering og relaterede emner. 

Allen, J.G., Fonagy, P., Bateman, A.W. (2010). Mentalisering i klinisk praksis. København: Hans Reitzels Forlag 

Callesen, P. (2017). Lev mere, tænk mindre. København: Politikens Forlag 

Greene, R.W. (2017). Det eksplosive barn. København: Forlaget Pressto 

Fogtmann, C. (2014). Forståelsens psykologi – mentalisering i teori og praksis. Frederiksberg: Samfundslitteratur 

Hart, S. (2006). Betydningen af samhørighed. Om neuroaffektiv udviklingspsykologi. København: Hans Reitzels Forlag 

Jacobsen, N.M. (2015). Mentaliseringskompetence. København: Frydenlund 

Klinge, L. (2019). Lærerens relationskompetence. København: Dafolo 

Knudsen, A.E., Hyldig, K.S. (2008). Hallo – er der hul igennem. Dit barns hjerne fra 0-18 år. København: Det Schønbergske Forlag 

Masten, A.S. (2014). Ordinary Magic – Resilience in Development. New York: The Guilford Press  

Nordanger, D.Ø., Braarud, H.C. (2017). Utviklingstraumer. Regulering som nøkkelbegrep i en ny traumepsykologi. Bergen: Fakbogforlaget

 

 

MentaliseringsProgrammet

Mentalisering i praksis som vejen til bedre
trivsel og mental sundhed

Kontakt

Komiteen for Sundhedsoplysning
Classensgade 71, 5
2100 København Ø
Telefon: 35 26 54 00